Madpolitik
Alle vuggestuebørn er på fuld kost i Søstjernen, det vil sige børnene får morgenmad, måske lidt om formiddagen, frokost, eftermiddagsmad ca. kl.14:00 og til de børn der er her efter kl.17:00, er der ofte lidt at gå hjem på.
Børnehavebørnene får morgenmad og brød til eftermiddagsmad, det vil sige, at de selv skal have frokost og frugt til om eftermiddagen med.
Københavns kommune har en målsætning for, hvor meget økologisk mad der skal serveres i kommunens institutioner, nemlig 75% af alt mad.
I Søstjerne har vi overholdt målsætningen, vi har i 2006 undersøgt hvor mange procent af maden der er økologisk,
vi kom frem til et sted mellem 80-90 %. (hvis fisk tælles med er vi langt over 90 %).
Det er fortrinsvis økologisk, er alle tørvarer, fx, mælk, mel, sukker, osv. så vidt det er muligt, grøntsager og frugt (citrus frugter er altid økologisk).
Det meste af maden der serveres i Søstjernen, er lavet fra bunden, fx hvis børnene skal have fiskefrikadeller, så begynder personalet med de rå fisk.
Vi har følgende mål for maden der serveres i Søstjernen 2008/9.
- Maden skal forsat være ca. 80 % økologisk (hvilket den er i dag).
- Maden skal forsat have samme høje standard som den har i dag.
For at i som forældre kan følge med, i hvad jeres børn får at spise i løbet af ugen vil der altid hænge en opslag med ugens madplan i vores trappeopgang ved siden af indgangen til Søstjernen. Samme madplan vil også være tilgængelig under punktet Ugeplan.
