Vildanden
Vildanden er vores udflytterbørnehave, der hver dag kører til Jægerspris.
Vi er normeret til 55 børn, der er fordelt ved at 40 børn og 7 voksne er tilknyttet en gruppe, der kører af sted hver dag, og en gruppe på 15 børn og 2 voksne er henholdsvis 4 uger i Vildanden og 4 uger i Søstjernen.
Hos os er der højt til himlen både for børn og voksne. Der er plads til udfoldelse både inde og ude. Vi har et dejligt naturområde at boltre os i, og en legeplads vi hele tiden udvikler i samarbejde med børnene. Blandt andet har børn og voksne i fællesskab bygget en bålplads, hvor vi samles når der skal hygges og laves mad. Derudover har vi en lade med masser af hø til at tumle i, en klatrevæg samt en scene. Vi har også en minibus, som vi benytter, når vi skal en tur ud i det blå.
Adresse til Vildanden er:
Vildanden
Tørslevvej 31
3630 Jægerspris
Tlf.: 47 50 57 47
